Terapiområder

Symptomer og behandling

Hvad er selvmord?

At begå selvmord betyder, at et menneske tager sit eget liv. Ifølge Danmarks statistik bliver der registreret omtrent 600 selvmord i Danmark årligt, men tallet er formentligt højere, da hovedparten af alle selvmord ikke registreres. Antallet af selvmordsforsøg, der ikke lykkes, er endnu højere. Rådgivningsorganisationen Livslinien vurderer, at for hvert begået selvmord er der mindst 10 selvmordsforsøg. Dertil kommer, at mange mennesker går med overvejelser om at begå selvmord: Nogle mennesker har løse og ukonkrete tanker om måske at tage deres eget liv, mens andre har lagt konkrete planer for, hvordan og hvornår de vil begå selvmord. Derfor er der en stor andel af den danske befolkning, der i løbet af livet kommer til at blive berørt af egne eller bekendtes tanker eller handlinger relateret til selvmord.

Alle mennesker kan blive ramt af et ønske om at begå selvmord. Ikke desto mindre har Livslinien fremhævet nogle risikogrupper i den danske befolkning, der rent statistisk har en større risiko end andre for at enten at tage sit eget liv eller forsøge herpå. Disse risikogrupper indeholder unge kvinder, ældre mænd, mennesker ramt af psykisk sygdom eller alvorlig fysisk sygdom, misbrugere af stoffer og alkohol, efterladte efter selvmord og mennesker, der tidligere har forsøgt at begå selvmord.

Årsager og faresignaler

Der er sjældent kun en enkelt årsag til, at et menneske overvejer at tage sit eget liv. Ofte har personen haft det svært i en længere periode, og det kan være mindre ting, der i sidste ende medfører et ønske om selvmord. Dog kan der være nogle livsbegivenheder som eksempelvis skilsmisse, nylig diagnosticeret alvorlig sygdom, dødsfald eller en fyrring, der kan betyde, at nogle mennesker i perioden lige efter kan være mere udsatte for selvmord, hvorfor det er en god idé som pårørende at være særlig opmærksom på personen.

Det er vanskeligt at udpege specifikke symptomer på, at en person har tanker om at begå selvmord. Der er mange, der skammer sig over at overveje at begå selvmord og derfor kun til få eller ingen deler tankerne eller planerne om selvmord. Hvis et menneske tydeligt mistrives igennem en længere periode, markant ændrer adfærd og kommer med udtalelser som ‘det hele kan være ligegyldigt, ‘jeg vil bare væk’, ‘jeg kan ikke mere’, ‘det var lettere, hvis jeg ikke var her’, kan det være faresignaler på, at personen har tanker om selvmord. Dertil kan symptomer som søvnløshed, isolation, ændret appetit, aggressive adfærdsmønstre og mindreværdsfølelser også i nogle tilfælde være faresignaler.

Hvad kan man gøre?

Det er vigtigt at være opmærksom på, at overvejelser om selvmord ikke altid betyder, at personen ikke ønsker at leve mere. I nogle tilfælde kan selvmordsforsøg eller udtalte overvejelser herom være et desperat råb om hjælp. I andre situationer kan udførelsen af et selvmordsforsøg betyde, at personen rent faktisk ønsker at komme herfra. I alle tilfælde er det enormt vigtigt altid at tage det alvorligt og handle, hvis man får kendskab til, at en person har selvmordstanker eller planer. Man kan handle på mange måder, men en omsorgsfuld, anerkendende og ærlig kommunikation med den selvmordstruede er ofte en god løsning.

Ydermere kan personer, der har selvmordstanker, i langt de fleste tilfælde få meget gavn af at tale med en psykolog. Psykologen kan hjælpe personen med i et fortroligt rum at få sat ord på, hvad der gør, at livet kan virke uoverkommeligt. Psykologen kan give personen nogle redskaber til at håndtere livets udfordringer, således at livet føles værd at leve. Også som pårørende kan det være hårdt at bevidne, at et menneske, man holder af, ikke ønsker at leve længere. Nogle mennesker kan opleve at føle sig enormt svigtet, og andre kan føle skyld og bebrejde sig selv, at en person vælger livet fra. Her kan en psykolog også være gavnlig, således at de svære følelser og tanker kan italesættes og bearbejdes i et trygt miljø.