ADHD

[nectar_slider location=”Terapiformer” flexible_slider_height=”true” full_width=”true” overall_style=”classic” parallax=”true” slider_transition=”slide” button_sizing=”regular” slider_height=”500″ min_slider_height=”250″ tablet_header_font_size=”32″ tablet_caption_font_size=”20″ phone_header_font_size=”24″ phone_caption_font_size=”16″]

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, og er en neuropsykiatrisk lidelse der påvirker hjernens evne til at regulere opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Forstyrrelsen ses hyppigst hos børn – især drenge, og bliver for de fleste ved med at give problemer i voksenalderen, bare med et andet udtryk.

adhdadhd

Det kan være svært at diagnosticere Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Der er forskellige diagnoser af opmærksomhedsforstyrrelser inden for dette felt. Men man skelner overordnet mellem 3 typer af ADHD:

  • Overvejende hyperaktivitet og impulsivitet
  • Overvejende eller udelukkende forstyrrelse af opmærksomheden (ADD)
  • Kombineret type, med forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulskontrol

Man kan f.eks. sagtens være indadvendt og have ADHD, hvor man kan have svært ved at koncentrere sig og gennemføre opgaver. Her kan det være svært at stille en diagnose, da der kan være tale om ADD, også kaldt ‘den stille ADHD’, som udelukkende er en forstyrrelse i opmærksomheden.

Nogle kernesymptomer på ADHD kan være:

  • Uro i hænder eller fødder
  • Ekstrem motorisk aktivitet, der er svær at styre
  • Støjende og impulsiv adfærd
  • Svært ved at fastholde opmærksomhed
  • Svært ved at koncentrere sig i mere end få minutter
  • Svært ved at tilrettelægge arbejde eller aktivitet

Hvordan får man ADHD?

Attention Deficit Hyperactivity Disorder er en kronisk tilstand, der kan være opstået i forbindelse med arv, uheldige påvirkninger i graviditeten, små eller for tidligt fødte spædbørn eller andre miljøfaktorer. Der er tale om forstyrrelser i forskellige dele af hjernen, der påvirker evnerne til at koncentrere sig.

Forstyrrelsen kan ændre udtryk i voksenalderen. F.eks kan motorisk uro skiftes ud med en indre uro og rastløshed.
De fleste finder en måde at håndtere deres ADHD på, men det kan være svært at være alene om – hvorfor det er vigtigt at have støtte og forståelse fra sine nærmeste. Hvis graden af kernesymptomerne er moderat til svær, kan der være behov for behandling med medicin.

Det kan være frustrerende at være pårørende til en med Attention Deficit Hyperactivity Disorder, da det ofte vil skabe konflikter hen ad vejen. Men det er lige så frustrerende at være ramt af ADHD. Begge parter kan få brug for at søge hjælp til at håndtere situationen.