Stress

[nectar_slider location=”Terapiformer” flexible_slider_height=”true” full_width=”true” overall_style=”classic” parallax=”true” slider_transition=”slide” button_sizing=”regular” slider_height=”400″ min_slider_height=”250″ tablet_header_font_size=”32″ tablet_caption_font_size=”20″ phone_header_font_size=”24″ phone_caption_font_size=”16″]

Stress

Stress – værd at vide

Stress er ikke i sig selv en psykiske lidelse, men en belastningsreaktion, som kan finde sted, når vi udsættes for fysisk og psykisk overbelastning. Stress kan både være kortvarig, langvarig og kronisk. Langvarig stress kan have en række negative konsekvenser for vores fysiske og psykiske helbred. Blandt andet kan langvarig stress medføre svækkelse af immunforsvaret samt øge risikoen for blodpropper, diabetes og psykiske lidelser som depression og angst.

 

Ifølge tal fra Stressforeningen har mellem 250.000 og 300.000 personer i Danmark alvorlig stress. Desuden har World Health Organization (WHO) estimeret, at stress i 2020 vil være en af de hyppigste årsag til andre sygdomme i hele den vestlige verden.

 

Hvorfor bliver man ramt af stress?

Alle kan rammes af stress, men det er meget forskelligt, hvor mange og hvor store belastninger der skal til for, at en person udvikler stress. Generelt kan man sige, at stress opstår, når belastninger, krav og forventninger fra os selv eller fra vores omgivelserne bliver større end de ressourcer, vi har, til at kunne håndtere disse krav. Har man en meget travl hverdag, arbejder for meget, står i en livskrise eller er påvirket af en fysisk eller psykisk sygdom, kan det øge risikoen for at udvikle stress.

 

Hvordan kan stress komme til udtryk?

Der kan være mange forskellige tegn på, at man er ramt af alvorlig stress. Symptomerne kan være både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige. Følgende er en række af de hyppigst forekomne:

 

  • Ændret appetit
  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Manglende lyst
  • Træthed
  • Rastløshed
  • Hukommelsesbesvær
  • Nedsat humør
  • Let til gråd
  • Irritabilitet
  • Aggressivitet

 

Hvad kan en psykolog hjælpe med?

Kan du nikke genkendende til ovenstående og føles din hverdag for travl og uoverskuelig, kan du måske have gavn af at tale med en psykolog. Psykologen vil kunne hjælpe dig med at udvikle overskuelige og realistiske mål for din hverdag. Derudover kan du i samarbejde med psykologen arbejde på at blive bedre til at sige fra og sætte grænser, når du står overfor store krav fra dine omgivelser. Mange psykologer anvender desuden afslapnings- og meditationsteknikker, der kan være gode, når du skal genfinde ro og overskud.

Exit mobile version