Har du brug for psykologhjælp?

Find en dygtig psykolog i dit område

Psykologer i København

Her kan du læse om dine muligheder for at finde en privatpraktiserende psykolog i København. På vores oversigt finder du psykologer med klinik på bl.a. Østerbro, Nørrebro eller i Indre by.

Du kan ved hjælp af søgefunktionen og filtreringsmulighederne nemt finde den psykolog, der ligger bedst placeret i forhold til din privatadresse eller dit arbejde. Du kan også hurtigt se, om du kan bruge lægehenvisning samt få et overblik over timepriser.

Psykolog for hvem og hvordan?

Vi har mange psykologer tilknyttet med klinik i København, så uanset hvem du er eller hvad du har brug for psykologhjælp til, så vil du kunne finde hjælp her på siden.

De privatpraktiserende psykologer her på siden har naturligvis alle hver især deres specialer, dvs. de har nogle områder de er særlig gode til at behandle inden for. Nogle er gode til at tale med børn og hjælpe børn og unge med at få styr på de tanker, de kan gå og tumle med, mens andre er rigtig gode til parforholdsproblemer eller til individuel terapi.

Nogle har specialiseret sig i stressproblemer og andre i misbrugsproblemer. Nogle er rigtig gode, når det gælder depression og ensomhed. Andre kan hjælpe med de psykiske udfordringer, der kan være forbundet med en spiseforstyrrelse.

En psykolog er kort fortalt god til at hjælpe med at håndtere de problemer, som vi selv kan have svært ved at håndtere. Her får man en at snakke med, som ikke er involveret i ens liv, men som kan se objektivt på tingene og har nogle redskaber til at løse problemerne. Psykologen vil ved at spørge ind til dine tanker, følelser og handlinger udforske dine problemstillinger og få dig til at se dem med nye øjne.

Sundhed i Region Hovedstaden

København er en del af Region Hovedstaden, som er den største af landets 5 regioner. Det er derfor også den region med flest sundhedstilbud. Det er her der ligger flest hospitaler og her, du finder flest speciallæger, psykologer og psykiatere.

Region Hovedstaden driver i alt 19 tilbud for børn, unge og voksne, der har særlige behov og brug for en specialiseret indsats. Disse omfatter bl.a. social-psykiatriske tilbud, sociale tilbud og tilbud til handicappede.

Hvis du har brug for akut hjælp, så kan du altid henvende dig til din egen læge, til lægevagten på telefonnummeret 1813, eller på den psykiatriske skadestue i dit område. Her kan du komme til uden lægehenvisning.