Når parforholdet knirker og kæresteforholdet eller ægteskabet er i fare, så er det ofte en god idé at søge hjælp hos en god parterapeut.

Find en professionel parterapeut her

Heidi Agerkvist

Årgang 1979
Kvinde eller mand?: Kvinde
Uddannelse: Cand. Psych
Ydes der tilskud med lægehenvisning?: Nej
Specialer og fokusområder: Som psykolog har jeg særlig viden om dynamikkerne i et parforhold.
Et parforhold forandrer sig over tid, og det kræver opmærksomhed og pleje for at blomstre og trives. Det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre, og har I børn er tiden til parforholdet særligt udfordret.

Oplever du og din partner at kommunikationen går skævt? At I savner den gode kontakt og forståelse for hinanden, I havde en gang? Er I uenige om vigtige emner som fx børneopdragelse, økonomi eller fordelingen af de daglige opgaver i hjemmet?
Er I blevet I tvivl om kærligheden?

Jeg kan hjælpe jer med at finde afklaring og nye muligheder sammen. Jeg har klinik i Århus og kort ventetid. Jeg tilbyder også sene tider.

På min hjemmeside kan I læse mere om priser og pakker. Hvis I har børn, kan I lade jer inspirere af det gratis materiale, der ligger på siden, og komme i gang med at skabe forandring allerede i dag.

 

Kenan Hansen

Årgang 1967
Kvinde eller mand?: Mand
Uddannelse: Cand. psych.
Ydes der tilskud med lægehenvisning?: Ja
Specialer og fokusområder: Parforhold har brug for opmærksomhed og pleje for at fungere og udvikle sig. Men en travl hverdag med børn, arbejdspres og eventuelle personlige kriser kan føre til, at der i parforholdet opstår udfordringer, som kan synes svære at løse. Jo længere tid udfordringerne står på, jo sværere kan det blive at finde overskuddet til at kommunikere med hinanden, især hvis man gentagne gange har oplevet at kommunikationen går skævt, eller hvis man er blevet i tvivl om kærligheden.

På baggrund af min faglige viden som psykolog kan jeg hjælpe jer til at komme omkring problematikker, der opleves begrænsende for udviklingen i parforholdet. Jeg kan hjælpe jer med at finde overblik over dynamikkerne i jeres forhold og til at se et nyt og større potentiale i jeres relation.

Læs mere om priser på min hjemmeside.

 

Jørgen Skeel-Gjørling

Årgang 1947 Kvinde eller mand?: Mand Uddannelse: Cand. Psych Ydes der tilskud med lægehenvisning?: Nej Specialer og fokusområder: Omfattende erfaring fra regeringens Parrådgivning projekt ParVis 2006-09.
Er efteruddannet IMAGO relationsterapeut og arbejder såvel med forældrepar, par uden børn og med Generationskonflikter i familier.
Har klinik i Århus, men tilbyder efter særlig aftale konsultationer i Vestjylland med eller uden overnatning i naturskønne omgivelser mellem Varde og Hvide Sande.
Tilbyder reduceret pris ved medlemskab af Danmark

 
Er du selv praktiserende psykolog og vil du gerne tilføjes til listen? så opret dig her!

Ovenstående parterapeuter kan ikke løse jeres problemer, men giver jer en række værktøjer, som I selv kan bruge til at få reetableret et godt og tillidsfuldt forhold.

Ofte er det længere tids uforløste spændinger blandt kærester og ægtefolk, der giver arbejde til danske parterapeuter.

Når den første forelskelse har lagt sig, så melder hverdagens problemer sig. Hvis den gensidige respekt og konstruktive dialog mangler, så kan parforholdet blive udsat for en negativ spiral, som kun kan stoppes med parterapi.

At bede en parterapeut om hjælp er stadig et tabu blandt mange danskere, men at dømme på travlheden hos danske parterapeuter, så vælger mange danske kærestepar og ægtefæller at gå i parterapi, når de personlige relationer går i hårknude.

Parterapeuten giver jer værktøjer

En parterapeut har normalt en længereværende terapeutisk uddannelse bag sig – og har via efteruddannelse og praktisk erfaring tilegnet sig en række værktøjer, som terapeuten kan give videre til klienterne.

Præcis hvilke værktøjer, som du og din partner har brug for, afhænger af jeres livssituation og hvordan jeres parforhold aktuelt har det. Hvis det eksempelvis er utroskab, som er årsag til jeres problemer som par, så skal der andre redskab i spil end hvis det eksempelvis er mindre børn og den manglende tid til hinanden, som er jeres primære årsag til besøget hos parterapeuten.

Gode råd om valg af parterapeut

  • Forsøg så vidt muligt at vælge en parterapeut fra jeres lokalområde. Parterapi kræver normalt flere konsultationer og ved at vælge en lokal parterapeut, så reduceres transporttid og -udgifter.
  • Besøg flere forskellige parterapeuters hjemmesider. Vælg en parterapeut som I begge føler jer trygge ved. Det er vigtigt, at der er god kemi mellem parret og parterapeutet, hvis parforholdet skal reddes.
  • Forvent ikke, at parterapeuten løser jeres problemer. Det hårdeste arbejde ligger fortsat hos jer. Jeres parterapeut stiller nogle effektive værktøjer til rådighed for jer. I skal selv udføre arbejdet.
  • Prisen for parterapi svinger en del. Ofte er prisen højere, hvis I ønsker besøg af terapeuten i jeres eget hjem. Forvent en timepris på cirka 1.000 kroner i timen, hvis I ønsker hjælp fra en god parterapeut.
  • Hvis I efter 2-3 konsultationer ikke føler fremskridt, så overvej at udskifte parterapeuten. Det er vigtigt, at I selv føler fremskridt, hvis I skal bevare motivationen.
  • Som udgangspunkt er det ikke muligt at få offentligt tilskud til parterapi, men der kan være særlige forhold, som gør det muligt for din kommune at yde økonomisk tilskud til jeres parterapi.